Lidt historie om enarmede tyveknægte:

Siden beg. af sidste århundrede har der været enarmede tyveknægte på barer, spisesteder og forlystelser, i dag er det stort set kun en chip og en skærm, men dengang var det et meget avanceret stykke mekanik.

De fleste tyveknægte kom fra USA, hvor en række fabrikanter konkurrerede indædt om at trække folk hen til netop deres maskine. De mest kendte er mærker som Jennings,  Mills og Bally, men også australske Aristocrat og Jubilee samt Japanske Sega, lavede rigtig populære enarmede. Blandt de mindre kendte herhjemme er mærker som Pace, Caille, Watling, Tura, m.fl.

Op til 1920'erne blev der brugt forskellig mekanik. Men fra 1920'erne helt op gennem 1960'erne er den samme mekaniske grundkonstruktion blevet anvendt uanset mærke. dvs. mere end 40 år. Alt sammen drevet af fjedre som blir spændt når håndtaget blir trukket, som et værk der trækkes op hver gang. Det er disse utrolige stykker mekanik der facinerer mig.

I 1960'erne bliver eletromekanikken så til, og dermed kræver de strøm for at køre, til spoler, relæer, kontakter og lign.   

I slutningen af 1970'erne kommer tyveknægte så helt styret af elektronik, disse beskæftiger jeg mig ikke med.

Til at begynde med måtte enarmede i usa ikke udbetale penge og derfor var det mint eller tyggegummi ruller der kom ud af automaten, heraf frugt symbolerne som betegnede hvilken smag man fik.

"Jackpot i maven" blev hurtigt et must, hvis man skulle lokke folk, en stor portion mønter som var synlig udefra, blev udbetalt på en gang i et "krash" hvis man kunne få de 3 magiske symboler på række. Nogle havde endda 2 synlige Jackpots. Disse forsvinder i beg. af 60'erne til fordel for "hopper" udbetaling.

Bally "Money Honey" fra 1964 blev en "gamechanger" da det var den første med hopper som udbetalte mønterne i rækkefølge og

talte dem, de kunne så udbetale større jackpots.

For ikke at miste kunderne havde man lavet en falsk jackpot i det nederste glas, som lignede de tidligere kendte, men det var bare mønter bag et glas, og blev aldrig udbetalt.

Op gennem 60'erne og 70'erne sætter bally sig godt og solidt på markedet for enarmede og de andre falder fra en efter en. Bally's maskiner  havde bedre teknik og var sjovere at spille på end de andre mærker.

De er dog efter min mening bare ikke så "lækre" som de gamle mekaniske i støbt jern/alu. - "Man får lyst til at røre ved den" som en sagde om denne ti-øres automat fra 1927: